Jul, der ikke ender bagerst i legekassen

Hvorfor de bedste gaver er dem, man kan opleve, ikke bare pakke ud
Forældre kender det alt for godt.
Barnet sidder midt i julekaosset, omringet af gavebånd, glimmerpapir og fem forskellige slags legetøj. Efter ti minutter kigger det rundt… og ender med at lege med papkassen fra den største pakke.
Og man tænker lidt: Var det virkelig dét, vi brugte hele december på?
Men egentlig giver det mening. Børn elsker ikke kun selve tingen – de elsker øjeblikket, historien, oplevelsen omkring den.
Og det er præcis den tanke, der er værd at få med under træet i år:
ikke (kun) ting, men oplevelser.
Ting gør glade. Oplevelser gør glade igen og igen.
Vi behøver ikke droppe pakkerne (vi tør næsten ikke tænke på, hvad Julemanden ville sige). Men vi kan prøve at finde balancen – sådan et godt dansk “lidt af det hele”.
Noget at pakke ud – en bamse, en bog, et sejt lille spil… Og noget at leve – en tur i Tivoli, et besøg i Experimentarium, en dag i svømmehallen, et weekendeventyr hos bedsteforældrene.
Og så findes der de gaver, der kombinerer begge dele.
Som f.eks. (nu gætter I nok, hvor vi er på vej hen 😉) et BikeUP-abonnement – en gave, der både har en pakke, en oplevelse og et helt år fyldt med små eventyr.
Barnet får frihed, fart i håret og nye udfordringer. Forældre får ro i maven og slipper for købsstress og for små cykler i skuret – når barnet vokser, bytter man bare til en større.
Inspiration, der giver mening
I år kommer vores BikeUP juleserie til at være lige præcis sådan: en blanding af oplevelser og ting. Gavetips, der gør glade nu – og endnu gladere senere.
Alt det, der ikke forsvinder, når papiret er væk, men i stedet åbner døren til nye historier.
Følg med – og må jeres jul være fyldt med netop de øjeblikke, man husker længe efter risengrøden.
Team BikeUP




